Nigeria er Afrikas mest folkerige land med 177 millioner og den største olieproducent i Afrika syd for Sahara. De fleste af oliefelterne ligger de Niger-deltaet, hvor Niger-floden løber ud i havet.
Men de 50 års olieudvinding har ikke været uden konsekvenser. Store olieforureningsproblemer har ødelagt områdets miljø til stor skade for levevilkårene for både mennesker, andre dyr og planter i området. Nogle målinger har konstateret 900 gange den normalt tilladte mængde benzen i drikkevandet. Men også landbrug, fiskeri og betydningsfulde økosystemer som mangroveområderne og vandløbene er hårdt ramt.


Samtidig med dette er det hovedsageligt korrupte regeringsfolk, der høster den økonomiske gevinst på olieudvindingen. Olieudvindingen har altså store konsekvenser for den fattige lokalbefolkning, uden at nogen af de opvejende faktorer kommer dem til gode.


Nogle steder er olieselskaberne blevet fordrevet af organisationer f.eks ” Movement for the Survival of the Ogoni people”, som i 1993 fordrev Shell fra Ogoniland, men der er ikke blevet gjort nogen bemærkelsesværdig oprydningsindsats fra Shells side. Nogle steder kan der f.eks. findes et 8 centimeter tykt lag olie på grundvandet. Når befolkningen udsættes for en sådan forurening i længere perioder, har det store sundhedsskadelige effekter. Længerevarende eksponering kan for eksempel forårsage kræft, åndedrætsproblemer og skader på nervesystemet.
De samme problemer rammer dyrene, som også i højere grad udsættes for kvælningsfare og ødelæggelse af pels- eller fjerdragt. Lignende konsekvenser findes overalt, hvor olie i større mængder slippes ud i miljøet, så det er altså i høj grad i menneskehedens interesse at finde en effektiv og billig oprydningsmetode.

Der er flere løsningsmuligheder i forhold til at fjerne et større olieudslip:

Olie er meget svært at fjerne, da det er flydende, ikke opløses særlig godt i vand og langsomt bliver optaget i økosystemet. Så næsten ligegyldigt hvor effektivt og hurtigt man formår at fjerne olien, så er der længerevarende skader for det omkringliggende miljø.

 

En af de simplere løsninger er blot at brænde olien. Her opstår dog problemer, da der dermed bliver frigjort sod og andre giftige gasser i luften. Derfor skal dette foregå ved meget specifikke vindforhold, og det er en løsning med seriøse bivirkninger. Desuden virker den bedst ved udslip på vand.

 

En anden løsning er at tilføre opløsningsmidler til olien, så den bliver opløst i vandet og hurtigt spredes over et meget stort areal og dermed skader mindre. Denne løsning er dog urealistisk på landjord, og olien slipper ned på dybere vandstande, hvor den er meget skadelig for dyrelivet. Desuden er selve opløsningsmidlerne ofte sundhedsskadelige.

 

Omvendt kan man også tilføre midler der gør olien solid, så det bliver en gummiagtig substans som er let at indsamle. Dette er en forholdsvis effektiv løsning, dog er disse midler dyre og derfor svære at anvende på større og komplicerede udslip.

Derudover kan man forsøge at indsamle olien manuelt på flere forskellige måder. Dette er meget omkostningsfuldt og kompliceret ved udslip på både land og vand.

 

Der er dog en anden lovende metode - nemlig hvis man kan udnytte de mikroorganismer, der naturligt findes i undersøiske områder, hvor der naturligt siver olie op fra undergrunden. Disse mikroorganismekolonier er i stand til at nedbryde de forskellige carbonhydrider fra olien. Uden disse mikroorganismer ville der i havene igennem tiden have opbyggedes en meget større oliekoncentration, end der er i dag -  de kan altså gøre en stor forskel.

 
En indlysende løsning ville altså være at tilføre disse mikroorganismer til olieforurenet havvand.

 

Ligesom en bil omdanner disse mikroorganismer ved hjælp oxygen carbonhydrider til energi, hvorved der frigives carbondioxid. Organismerne bruger dog også enzymer.

 

Man kan forsøge at videreudvikle metoden ved fx at tilføre ekstra oxygen, salt eller gødning således at mikroorganismerne får bedre vilkår til at formere sig.

 

Der er dog også ulemper ved denne fremgangsmåde; de olienedbrydende organismer kan være invasive arter, hvis de slippes løs i et nyt miljø. Så kan de udkonkurrere og dermed fortrænge andre organismer fra området, hvilket fører til et fald i biodiversitet, mulige udryddelse af arter specifikke for udsættelsesstedet. Det kan også have anden, negativ indflydelse på økosystemet, og det vil være svært at forudsige i hvilken, da sådanne systemer er yderst komplekse. Man kan dog omvendt argumentere for, at denne metode, der muligvis vil have en negativ indflydelse på økosystemet alligevel er at foretrække fremfor en olieforurening, der med større sikkerhed vil have konsekvenser. I Niger-deltaet, hvis økosystem på mange måder er ødelagt i forvejen, ville det være en interessant løsning.

 Man kan altså sige, at det (endnu ikke) er et perfekt middel, men alligevel en af de mest lovende.

 
Der er allerede forsøg i gang med at udnytte og effektivisere disse mikroorganismer til oprydningsbrug. Der har fx været foretaget forsøg i Grønland, som både Miljøstyrelsen og EU følger meget med i.